Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd
(Ligestillingsnævnet
gøres permanent, og sagsområdet udvides)
VI
MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende
lov:
§ 1. I
lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf.
lovbekendtgørelse nr. 553 af 2. juli 2002, foretages
følgende ændringer:
1. § 19,
stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Nævnet kan behandle sager om forskelsbehandling
på grund af køn efter § 2 samt efter lov
om lige løn til mænd og kvinder, lov om ligebehandling
af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse
og barselorlov m.v., lov om ligebehandling
af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede
sikringsordninger og lov om
børnepasningsorlov.«
2. § 30
ophæves.
§ 2.
Loven træder i kraft den 1. maj 2003.
Givet på
Amalienborg, den 25. april 2003
Under vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE
R.
/
Henriette Kjær