Ligestilling NU - Læserbreve |
På baggrund af et indsendt læserindlæg i Politiken, oktober 2002.
ArtiklenTiden er kommet til at gøre op med en forældet tankegang og samtidig tage afsæt i det postmoderne samfunds realiteter. Her er det for det første afgørende at skelne mellem forskellige slags skilsmissescenarier, hvor ydergrænserne er defineret ved, om barnet opholder sig lige meget hos begge forældre, eller om barnet udelukkende opholder sig hos den ene forældre. Det er klart, at den forældre, som i realiteten er eneforsørger, har krav på og behov for større økonomisk støtte end en forældre, som deler samværet med barnet. Der er derfor brug for at identificere forskellige kategorier af "deleforældre". Begrundelsen herfor er naturligvis, at den anden forældre i mange tilfælde indretter børneværelse, køber tøj, tager på ferie med barnet osv. For det andet er det i virkeligheden udtryk for grov diskrimination, at det udelukkende er den ene parts indtægt, der danner grundlag for børnebidragets beregning og størrelse. Her må det være indlysende at ændre beregningen, så det er forskellen mellem parternes bruttoindtægt, der er afgørende for beløbets størrelse. Kun på den måde kan man få ligestilling mellem kønnene på dette område. Det er naturligvis den, som ser barnet mindst, der skal betale børnebidraget, og bidraget bør stige forholdsvis mere for barnet som ikke eller næsten ikke ser den ene forældre, fordi differencen i bruttoindkomsten ellers ikke ville bidrage til barnets samlede velfærd, som det jo omvendt er tilfældet, når deleforældren har forholdsvis mere samvær med barnet. Deleforældre, som involverer sig aktivt i deres børns opvækst og opdragelse, skal med andre ord have en fair behandling - også økonomisk.
|
Kommentar (af redaktøren)Det er et godt skud på en mere ligelig fordeling af de økonomiske byrder der er ved at have et barn efter en skilsmisse.
Jeg kan være lidt i tvivl om det er bruttoindkomsten der skal danne baggrund - eller om nettoindkomsten er mere fair. Bruttoindkomsten kan være uretfærdig at bruge, hvis der samtidig skal betales hustrubidrag (det er jo oftest hustruen der får bidrag - sjældent manden).
Men det er så måske også tiden at gøre op med hustrubidrag. Når alt kommer til alt så har hver part kunnet klare sig før man blev gift. Det er nok de færreste kvinder, der, adspurgt, ville sige at de giftede sig udelukkende for pengenes skyld. Og de fælles værdier bliver jo delt, så der har kvinden allerede fået en del af mandens større indtjening.
|
Indlægget er indsendt af Niels Teglgaard, Bondeager 50, 2670 Greve.