Ligestilling NU - Kampskridt |
Vi kommer nok ikke godt fra at vælge den. 8 marts - jeg tror mange kvindesagsgrupper vil betakke sig.
Vi kan jo vælge 5. juni, som i forvejen er udnævnt til 'Fars dag' (og (i Danmark) Grundlovsdag og hermed en arbejdsfri dag) - eller vælge d. 7 september (eller er det måske den første lørdag i september) som foreslået tidligere af Keld Heising (www.mandens.dk).
Hvis vi ellers kan overtale 'Center for Ligestilling' på RUC til at deltage og kaste 'ekspertise' over arrangementet, kunne vi jo arrangere en konference der peger på de områder i samfundet hvor mændene ikke får deres del af goderne, eller hvor mændene 'betaler' overpris (entré, sygdom, dødelighed...) - men de beskæftiger sig mest med områder hvor kvinderne ikke har rettigheder, så det er nok ikke tænkeligt at de vil være med.
Vi kunne gå ud og samle ind - og donere pengene til oprettelse af krisecentre for mænd, til fora der kæmper for mænds rettigheder, til enlige trængende mænd, til at betale for undersøgelser eller forskning der fokuserer på mænds trængsler - - -
Vi kunne arrangere leg-vildt-dag, hvor det er mændenes måde at lege med deres børn der er i fokus - i stedet for kvindernes måde.
Vi kunne arrangere 'vildmarksdage' - hvor mænd samles i naturen, i rå hytter, omkring bålet, og snakker om hvad de skal sætte på dagsordenen det næste år: derhjemme, på arbejdspladsen, politisk, i lokalsamfundet......