Ligestilling NU - Kampskridt |
Her er så afgørelsen fra Ligestillingsrådet.
Følgebrevet:
Klage over Telebaren
Ligestillingsnævnet har den 21. juni 2005 truffet afgørelse i Deres sag.
Af afgørelsen fremgår det, at Ligestillingsnævnet finder, at forskellige takster for telefonformidling afhængigt af hvilket køn den person, der ønsker at benytte sig af formidlingen har, indebærer en overtrædelse af ligestillingslovens § 2.
Ligestillingsnævnets sekretariat skal i forbindelse med udsendelsen af afgørelsen oplyse, at det fremgår af Ligestillingslovens § 22, stk. 1, at "Når nævnet har truffet en afgørelse i en klagesag, kan hver af parterne indbringe sagen for domstolene".
Har De yderligere spørgsmål vedrørende Ligestillingsnævnets afgørelse i sagen, kan De kontakte undertegnede på telefon 33 92 33 11.
Med venlig hilsen
Iben Rostock-Jensen.
Afgørelsen:
Klager: Claus Kaae, Eget Bo 15, 4000 Roskilde
Indklagede: Telebaren, c/c Teru A/S, Kirkepladsen, 9900 Frederikshavn
Ligestillingsnævnets afgørelse nr. 17/2005
Truffet den 21. juni 2005
Medlemmer: Niels Waage (formand), Ruth Nielsen, Morten Ulrich.
Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med forskellige takster for mænd og kvinder på en teledatingtjeneste.
Ved hjælp af teledatingtjenesten kan en person opnå kontakt med personer af det modsatte køn, idet mænd ringer op på et telefonnummer, mens kvinder ringer op på et andet telefonnummer.
Sagsfremstilling
Klageren (en mand) har klaget over, at indklagede opkræver 2,50 kr./minut af mænd for at gøre brug af teletjenesten, mens kvinder gratis kan gøre brug af tjenesten.
Indklagede har ikke bestridt klagerens oplysninger.
Parternes påstande og bemærkninger.
Klageren ønsker at få konstateret, at det er i strid med ligestillingsloven at mænd skal betale, mens kvinder gratis kan gøre brug af tjenesten.
Indklagede har anført, at forskellige takster for mænd og kvinder er sagligt begrundet, idet det primært er mænd tjenesten retter sig mod, og at det er indklagedes erfaring at det kun er mænd, der vil betale for tjenesten. På baggrund af dette anfører indklagede, at klager ikke kan have nogen forventning om, at tjenesten bliver stillet gratis til rådighed for mænd.
Klageren anfører i den forbindelse, at forskelsbehandling begrundet i økonomiske motiver ikke kan være sagligt.
Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion:
Ifølge ligestillingslovens § 19, kan Ligestillingsnævnet behandle sager om forskelsbehandling på grund af køn efter ligestillingslovens § 2.
Ifølge lovens § 2, skal kvinder og mænd behandles på lige vilkår inden for erhvervsmæssig virksomhed.
Den ydelse, som indklagede udbyder - formidling af telefonisk kontakt til en person af det modsatte køn - udbydes på forskellige vilkår afhængig af hvilket køn, der ønsker at købe ydelsen, idet mænd for at kunne opnå kontakt med kvinder skal ringe op på er telefonnummer, hvilket koster 2,50 kr./minut, mens kvinder for at kunne opnå kontakt med mænd skal ringe op på et andet telefonnummer, hvilket er gratis.
Nævnet har tidligere i en fuldstændig tilsvarende sag (afgørelse nr. 1/2002) fastslået, at formidling af telefonisk kontakt til en person af det modsatte køn, der udbydes på forskellige vilkår afhængig af hvilket køn, der ønsker at købe ydelsen, indebærer en overtrædelse af ligestillingslovens § 2, og således er en ulovlig diskrimination på grund af køn.
Nævnet finder derfor også i nærværende sag, at forskellige takster for telefonformidling afhængig af hvilket køn det person, der ønsker at benytte sig af formidlingen, har, indebærer en overtrædelse af ligestillingslovens § 2. Herefter
bestemmes:
Indklagede har handlet i strid med ligestillingslovens § 2 ved at opkræve forskellige takster for mænd og kvinder.
Niels Waage.