Ligestilling NU - Kampskridt |
Her er mine kommentarer på Telebarens advokats brev - til Ligestillingsnævnet.
Ref:
IRJ/J.nr. E.2.2.123
I brev af 18.april 2005 beder sekretariatet mig tilkendegive mine bemærkninger til brev fra Hr. advokat Erik Hovgaard af. 12.april 2005.
Mine bemærkninger er som følger.
Jeg mener at det er forkert at kalde forskelsbehandlingen sagligt begrundet.
Jeg vil snarere kalde det økonomisk, forretningsmæssigt eller kommercielt begrundet.
Det betyder dog ikke noget uanset hvilken begrundelse, af de nævnte, der bruges.
Metoden med forskellig takster for kvinder og mænd er stadig i strid med ligestillingsloven.
I loven står (mine fremhævelser med fed):
•
§ 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd,
herunder lige integration, lige indflydelse og lige muligheder i alle samfundets
funktioner med udgangspunkt i kvinders og mænds lige værd. Lovens formål er
desuden at modvirke direkte og indirekte
forskelsbehandling på grund af køn samt at modvirke seksuel chikane.
•
§ 2. Enhver arbejdsgiver,
myndighed eller organisation skal behandle kvinder og mænd lige inden for offentlig forvaltning
og erhvervsmæssig og almen virksomhed.
Personer, hvis rettigheder efter 1. pkt. krænkes, kan tilkendes en godtgørelse.
Telebarens forskellige takster er en direkte forskelsbehandling på grund af køn – altså i modstrid med § 1.
Jeg kender ikke myndighedernes fortolkning af § 2’s definition af arbejdsgiver og organisation, så jeg ved ikke om Telebaren kommer ind under de begreber. Hvis Telebaren er at regne som en arbejdsgiver eller organisation, OG Telebaren er erhvervsmæssig virksomhed, så strider de forskellige takster også imod § 2. Som reference vil jeg henvise til ligestillingsnævnets afgørelse 8/2004 (se nedenfor) hvor et diskotek har overtrådt ligestillingslovens § 2 – altså er et diskotek at regne for enten arbejdsgiver eller organisation. En anden reference er ligestillingsnævnets afgørelse 1/2002 (se nedenfor) hvor der ligeledes henvises til § 2.
Hr. Erik Hovgaard skriver at klageren ikke kan have nogen forventning om at tjenesten stilles gratis til rådighed for mænd. Jo – det kan jeg faktisk have forventning om, for er den gratis for kvinder skal den også være gratis for mænd.
Samme pris for begge køn.
Det kan være at der ikke er så meget forretning i at stille den gratis til rådighed for både mænd og kvinder, men det er for så vidt ligegyldigt i ligestillings-henseende.
Ligestillingsnævnet har tidligere afsagt afgørelse for en tilsvarende sag – afgørelse 8/2004 – hvor det blev afgjort at der ikke må kræves forskellig entre for kvinder og mænd i et diskotek. Der kan være fri entre eller fri bar for kvinderne – og betaling for tilsvarende fra mændene. Jeg kender ikke grundene til forskellig entre i denne konkrete sag
Ligestillingsnævnets afgørelse var at det var ulovligt at kræve forskellig entre.
Endelig
vil jeg henvise til Ligestillingsnævnets afgørelse 1/2002, hvor nævnet
skriver ”En teletjenestes forskellige
takster bestemt efter køn ved formidling af telefonkontakt, fundet i strid med
ligestillingslovens § 2”. Dette er, så vidt jeg kan se, en fuldstændig
parallel til denne sag.
Med venlig hilsen