Ligestilling NU - Kampskridt

 

Telebaren kræver forskellig betaling for mænd og kvinder for samme tele-træfpunkt-service.

 

Her er et svarbrev fra Telebarens advokat.

 

Følgebrevet fra Ligestillingsrådet:

Vedrørende klage over Telebaren

Telebaren har fået forelagt din klage af 9. februar 2005, og har svaret, som det fremgår af vedlagte kopi af brev af 12.april 2005 fra Advokat Erik Hovgaard.

Sekretariatet skal anmode om dine bemærkninger til Telebarens brev. Bemærkningerne bedes være sekretariatet i hænde senest den 2. maj 2005.

Med venlig hilsen

Mohammed Arbab Perveez.

 

 

Brevet fra advokat Erik Hovgaard.

E.2.2.123 - Claus Kaaes mod Telebaren

Som advokat for Telebaren har jeg fået overladt den af Claus Kaaes den 9. februar 2005 indgivne klage over min klient til besvarelse.

Indledningsvis kan jeg bekræfte, at det er korrekt, således som klageren har anført, at der for brugere af de til Telebaren knyttede telefonnumre er forskellige takster for mænd og kvinder.

Denne forskelsbetaling er imidlertid ganske sagligt begrundet og er således ikke en forskelsbehandling i strid med reglerne herom i ligestillingslovens § 2. Der anvendes som nævnt to forskellige numre. Et for kvinder, der som nævnt kan anvendes uden betaling og et for mænd, på hvilket der over telefonregningen opkræves betaling.

Denne forskel er sagligt begrundet, idet hele tjenesten primært har rettet sig mod mænd, da en vis efterspørgsel efter denne tjeneste, således udgør den kommercielle basis for tjenestens indtjeningsgrundlag og eksistens.

Det er udbyderens erfaring, at alene mændene vil betale for denne tjeneste.

Klageren kan ikke have nogen forventning om, at tjenesten stilles gratis til rådighed for mænd, hvorfor formålet med klagen alene kan være at få pålagt betaling for de kvinder, der benytter tjenesten.

Som nævnt kan det ikke forventes, at kvinderne vil betale for tjenesten, hvorfor forskelsbehandlingen er fundamentet for, at denne tjeneste overhovedet kan drives.

Sluttelig skal jeg anføre, at de motiver, der ligger til grund for indførelse af ligestillingslovens § 2 og de heri nævnte bestemmelser, ikke relaterer sig til den her rejste problemstilling.

Med venlig hilsen

Erik Hovgaard.

 

 

 

Sidst redigeret 31. juli 2005