Ligestilling NU - Kampskridt

 

Brev til Ligestillingsnævnet om hvad de måske kunne indarbejde i en revision af ligestillingsloven.

 

 

Socialminister og minister for ligestilling Eva Kjær Hansen

sm@sm.dk

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Roskilde, d. 9. februar 2006

Vedr.:  Ændring af ligestillingsloven

 

I dagpressen har jeg læst at du snarest vil ændre på ligestillingsloven – for at tvinge kommuner m.fl. til at anbefale lige mange mænd og kvinder til forskellige udvalg.

I den forbindelse vil jeg gerne komme med 2 forslag om yderligere ændringer.

1.

Jeg vil gerne foreslå at udvide ligestillingen i udvalg til også at omfatte f.eks. socialforvaltninger. Her kan mænd blive ’talt til tavshed’ af meget talende kvinder (kvinder er gode til ord – mænd er gode til handling).

Desuden bør denne ligestilling også i særdeleshed gælde i de udvalg/råd/institutioner, hvor det afgøres hvem der får forældremyndigheden i tilfælde af uenighed mellem parterne ved skilsmisse. I 1995 blev sagerne afgjort således at i 75 pct af afgørelserne fik kvinden tildelt den fulde forældemyndighed; i 2004 er dette tal steget til 80 pct. Det er altså en yderligere skævvridning de seneste 10 år selvom der er indført ligestilling, og selvom mænd i langt højere grad tager aktiv del i børnenes hverdag.

2.

Jeg vil også gerne foreslå en ændring på det praktiske niveau – en udvidelse af Ligestillingsnævnets kompetence/beslutningsdygtighed.

Jeg har selv ført en sag om en teletjeneste, der har forskellig pris for mænd og kvinder. Ligestillingnævnet afgjorde at virksomhedens handling var i strid med loven, men alligevel fortsætter virksomheden bare med den ulovlige forretningsmetode. Ja rent faktisk har de gjort forholdet endnu mere skævt idet det nu også er gratis for kvinder at benytte mobiltelefon til kontakt – noget der tidligere kostede almindelig telefontakst. Mændene stadig skal betale 2,50 kr. pr. minut.

Virksomheden fortsætter denne ulovlighed, for den risikerer ikke noget. Først når en person anlægger en sag vil det muligvis koste virksomheden noget – og det er småører, for en tilbagebetaling gælder kun den, der anlægger sagen og ikke alle de andre, der også er uretsmæssigt behandlet. Og hvilken privatperson vil starte en retssag for måske 100 kr. – med en risiko for at nogen har overset noget så klageren kan komme til at hænge på sagsudgifter for både sig selv og virksomheden (indklagede).

Ændringen kunne f.eks. være, at virksomheder får frataget deres mulighed for at drive forretning hvis ikke de lever op til Ligestillingsnævnets afgørelser indenfor en fastsat tidsfrist (frataget næringsbrev).

Alternativet kunne være at Ligestillingsministeriet stillede en økonomisk garanti, så der kunne blive kørt nogle sager, som kunne danne præcedens. Det ville måske få virksomhederne til at ændre holdning/handling.

 

Med venlig hilsen

Claus Kaae

 

 

Sidst redigeret 16. april 2006