Ligestilling NU - Din mening

 

Mænd går ikke konkurs ved at få børn.

På baggrund af en mail indsendt af  Ulla Mortensen (gennem Maria Hansens mail.)  

 

Brevet omhandler ikke lige kerneomdrejningspunktet for denne webside - nemlig at pege på steder hvor manden ikke får samme rettigheder som kvinden, eller hvor manden skal betale mere end kvinden. Dette brev antyder derimod at mænd slipper for let.

Men indholdet er aktuelt og reelt nok, og det får også kommentarer med, så derfor bliver det alligevel gengivet. Kun hvis der kommer mange af den slags og hvis webstedet bliver et sted hvor kvinder kan indsender deres beklagelser over mænd, så vil der blive lukket.

 

Mænd går ikke konkurs ved at få børn.

Jeg er lige gået ud af et forhold, hvor manden til min barn på 2 år ikke ønskede at være familiefar mere, det blev for krævende for ham. Jeg mener ikke at manden har krav på noget bidrag, det ses i min sag, at faren til mit barn nu har flere penge til sig selv, end da han var sammen med min søn og jeg. 

Da vi boede sammen, betalte han sko, tøj, institution, mad, bleer m.m. og nu betaler han et bidrag på 1127 kr om måneden, hvor han kan trække noget af det fra i skat. Jeg kan ikke se hvorfor DKs borgere skal betale i forbindelse med at mænd går ud og laver barn. 

Ud over det syntes jeg at reglerne er skruet helt forkert sammen. Kvinden kan få del/hel friplads i institutionerne på baggrund af kvindens økonomi, og manden slipper for overhoved at betale til at hans barn går i en institution, altså passer hans barn når han er på arbejde. Hvis dette ikke var sådan, ville institutionerne være fri for nedskæringer og børnene ville få bedre forhold i forbindelse med mad, legetøj, miljø og omgivelser og manglende pædagoger. 

Med alle de skilsmisser der er i dag, så er det en stor pulje penge institutionerne mister på baggrund af det, og hvorfor skal manden ikke betale for at få passet sit børn ud fra hans økonomiske situation. 

Derfor må jeg indrømme at jeg syntes at systemet er skruet helt forkert sammen, og manden slipper for billigt ved at sætte børn i verden.

Kommentar af redaktøren

For det første lyder det som om du tilskriver manden den fulde skyld for at han ikke ville være familiefar. Men virkeligheden er ofte mere blandet, og der er som regel mindst 2 om at skabe en konflikt/skilsmisse.

At manden har betalt for sko, tøj, institution, mad, bleer m.m. er vel en aftale mellem parterne - måske fordi manden havde den største indtjening. Men sådanne aftaler rækker ikke længere end til når forholdene bliver ændret - f.eks. arbejdsløshed, skilsmisse og andet. Og det manden så betaler nu er formentlig det offentliges mening om hvad han skal betale.

Han kan trække det fra i skat, men til gengæld skal kvinden (du) betale skal af det, så det får ikke nogen nævneværdig betydning for Danmarks andre borgere. I hvert fald ikke større betydning end at man kan trække renter fra, og hvorfor skal Danmarks borgere betale for at jeg f.eks. køber et hus og trækker renterne fra!

Jeg ved ikke hvorfor du synes at reglerne er skruet forkert sammen fordi du kan få del/hel friplads - sådan en friplads er reguleret efter indtægtsforhold, og ville også blive givet hvis f.eks. begge forældre er studerende, eller hvis en af forældrene er førtidspensionist og den anden er arbejdsløs. Det er alene for at give økonomisk svage mulighed for at få en institutionsplads. 

Måske synes du, at når nu manden har flere penge til sig selv så skal han betale mere til institution. Men han er jo ikke mere en del af familien. Og i øvrigt er nogle af de 1127 kr. formentlig beregnet ud fra at skulle dække institutionsplads. Og i øvrigt betaler han vel også mere i skat når han har mere til sig selv, så indirekte betaler har til institutionspladsen.

Du har nok ret i at når der skal gives friplads er der færre penge til rådighed fra kommunens side. Men pengene kommer fra 2 forskellige kasser i kommunen. Så der bliver ikke nødvendigvis færre penge til pædagoger, mad, legetøj, miljø m.m. fordi der skal gives flere penge til fripladser. 

 


Du mener, at manden/mænd slipper for billigt ved at sætte børn i verden.

 

Til det vil jeg spørge (og det gælder generelt for alle skilte par og ikke kun i dit tilfælde):

  

  

Sidst redigeret 15. august 2007