Ligestilling NU - Artikler

Gode og lige muligheder for alle - med mangler.

På baggrund af en kronik i Dagbladet (Nordsjælland), 21.november 2005, skrevet af Lone Christensen, nyvalgt medlem af byrådet i Furesø kommune.

Resume (af redaktøren)

(Hele artiklen nederst på siden)

Lone Christensen (LC) skriver om, at kommuner mange steder ikke sikrer sig ligestilling, sådan som loven påbyder.

LC opremser mange steder hvor man skal ansætte en ligestillingskonsulent eller skal nedsætte udvalg.

Der hvor kommunerne ikke specifikt har afklaret at ansættelser m.m. er kønsneutrale, dér er de det nok ikke.

Og igen er det kvinderne der ikke får nok. Det er kvinderne der sakker bagud, det er kvinderne det er mest synd for.

Bl.a. skriver LC at kvinderne tager lige så meget del i arbejdslivet som mændene, og så har de hovedansvaret for arbejdet hjemme. (Dette er fejlagtigt - se i højre spalte)

Kommentar (af redaktøren) i form af et læserbrev i Dagbladet 29. november 2005

Læserbrevet er ændret en smule - overskriften var 'Ligestilling?' i originalen, og der var indføjet et par afsnitsoverskrifter.

Hvis de nu ikke har lyst?

Lone Christensen (LC) har en detaljeret kronik i DAGBLADET 21. november. LC peger på mange muligheder for at ansætte ligestillingskonsulenter og lave udvalg m.m. og på at det er kvinderne, der lider under skævhederne.

Kvinderne er dårligere repræsenteret i kommunernes ledelse, i kommunalbestyrelser, i udvalg, råd og nævn. Men hvad nu hvis kvinderne ikke har lyst? Skal vi så alligevel foretrække en med mindre lyst bare for at få lige fordeling?

Der er kvinder på valglisterne – men de bliver åbenbart ikke valgt. Det er vælgernes beslutning hvem der vælges (og teoretisk set er halvdelen af vælgerne kvinder) – men skal vi se bort fra vælgernes beslutning for at tilgodese kvinderne?

Kvinderne har fortsat det overvejende ansvar for familie, og mænd det overvejende ansvar for at skaffe husly og føde. Det passer med hjernens funktioner og indretning, ifølge hjerneforsker Peter Lund Madsen. Så derfor vil det være at gøre vold på hjernens funktion af presse det omvendte mønster igennem. At nogle så har lyst til det omvendte mønster og gennemfører det, er vel bare et tegn på vores forskellighed. Og lad endelig dem gøre det som har lyst.

I 80% af parforholdene er det mændene, der har den største indtægt. Derfor vælger mange at lade mændene bruge mest tid til lønindtjening ligesom det oftest er mændene der har bijob. Mændene har det overvejende ansvar for familiens indtægt. Kvinderne lægger deres tid i familien og sørger for yngelpleje. Det passer igen med hjernens indretning.

LC skriver at kvinderne har ansvaret for familien og er samtidig lige så aktive på arbejdsmarkedet. Dette er ikke helt korrekt. Ifølge de nyeste undersøgelser har mændene 1 times længere lønarbejde, og kvinderne 1 times længere husarbejde – altså lige meget fritid til hver.

Der er steder hvor også jeg kunne foretrække mere ligestilling mellem kønnene.

Jeg så gerne flere mandlige socialrådgivere – kvindeløsninger er ikke altid gode for mænd, og det kan være svært for mænd at hamle op med kvindernes talegaver.

Jeg kunne også ønske mig flere mandlige deltagere i de amtslige nævn, der afgør de skilsmissesager, hvor parterne ikke kan blive enige. I disse nævn er der flest kvinder – det har med stor sandsynlighed indflydelse på, at flest børnesager afgøres, så kvinderne får forældremyndigheden over børnene. Og dette forhold er faktisk blevet mere skævt i løbet af de sidste 10 år.

For de mænd, der ikke har forældremyndigheden, kan det ofte være svært at få lejligheder med flere værelser, så der er tilstrækkelig plads til børnenes besøg.

Jeg savner også flere krisecentre for mænd. De nuværende 2 dækker slet ikke behovet. Der mangler specielt krisecentre med plads til mænd med børn, så manden ikke skal efterlade børnene hos en voldelig mor.

Gode og lige muligheder for alle (Uddrag af kronikken).

Strukturreformen har været med til at afdække en lang række af de ligestillingsmæssige problemer, der opstår for både ansatte og borgere, når man ikke indarbejder ligestillingsproblematikken bredt i planlægning og forvaltning, skriver kronikøren.

Når kvinderne især varetager omsorgsopgaverne, betyder det, at deres tilknytning til arbejdsmarkedet og mulighed for at være selvforsørgende i særlig grad afhænger af velfærdssamfundets indretning. Mænd og kvinder har altså forskellige behov og forventninger til, hvad der er velfærd, trygt, omsorgsfuldt og demokratisk. Det skal der tages højde for i udviklingen af de kommunale velfærdsydelser.

Nye store kommuner må sikre, at der ansættes en fagperson med viden om ligestilling. Der bør nedsættes et ligestillingsudvalg, som kan overvåge kommunen forpligtelse til at integrere ligestilling i al planlægning og forvaltning.

Ofte mangler både politikere og de kommunale medarbejdere viden om ligestilling. Det betyder, at de ofte mener, tingene er kønsneutrale. Det kræver særlig viden om køn og ligestilling at anerkende, at det, vi betragter som normen eller det normale, ikke nødvendigvis er kønsneutralt.

Stil krav om kønsopdelte, åbne og gennemskuelige statistikker på alle områder. Detaljeret statistik over, hvem brugerne af en bestemt ydelse er, kan vise, om ydelsen bruges, som den var tænkt, eller om der indirekte sker en forfordeling af det ene køn.

I dag er 76 procent af de kommunale medarbejdere kvinder. Omvendt er 86 procent af toplederne mænd. Mænd og kvinder med anden etnisk baggrund udgør på alle niveauer ikke en repræsentativ del af arbejdsstyrken.

Ledelsesposter bør i stigende grad besættes med kvinder. Der skal formuleres en politik for rekruttering og forfremmelse. Kommunen bør formulere en aktiv og progressiv personale- og ansættelsespolitik, der fremmer ligestilling og mangfoldighed på arbejdspladsen.

Kvinder er dårligt repræsenteret i kommunalbestyrelserne, og når man ser opstillingslisterne, kan man frygte, at det bliver endnu mere skævt efter regions- og kommunevalget. I dag er 91 procent af borgmestrene mænd og 73 procent af byrådsmedlemmerne mænd.

Ved besættelse af råd, nævn og udvalgsposter skal der arbejdes målrettet med at sikre så bred repræsentation som muligt.

Brugen af velfærdsydelser er et af de områder, som afspejler det kønsopdelte samfund. Kvinder har fortsat det overvejende ansvar for familiens funktion og trivsel og er samtidig lige så aktive på arbejdsmarkedet som mænd. Blandt andet derfor er kvinder i højere grad end mænd brugere af - og afhængige af - de offentlige velfærdsydelser, som kommunerne forvalter. Kvalitetsforringelser og besparelser inden for sociale ydelser vil især presse kvinder i forhold til deres erhvervsarbejde.

Indsendt af Lone Christensen - nyvalgt medlem af byrådet i Furesø kommune.

Kilde: Dagbladet, 21. november 2005