Ligestilling NU - Artikler

Resume (af redaktøren)

(Uddrag af artiklen nederst på siden)

Kvinderne får helt op til 46.000 kroner mindre pr. år i pension end mændene.

Det viser en hidtil overset rapport fra 2003 fra økonomi- og erhvervsministeriet.

Det skyldes at kvinderne tager børnepasninsgsorlov (op til 2 år), kvinderne trækker sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet, og kvinderne tjener mindre end mændene.

Ligestillingforsker Karen Sjørup, Roskilde Universitet, siger at det er hamrende nødvendigt at tage det problem op ... Det er et stort politisk problem, for der bliver stor forskel på de vilkår, folk får som ældre.

Socialdemokraternes ligestillingsordfører Naser Khader mener at det viser at regeringen er totalt passiv når det gælder ligestilling.

Kommentar (af redaktøren)

Dette problem har intet, eller kun lidt, at gøre med ligestilling.

Der er her tale om en privat pensionsopsparing - enten som privat eller som arbejdsgiveradministreret pension.

Det handler altså om helt private foranstaltninger, som kan give forskelle i pensionsudbetalinger.

Kvinderne betaler altså selv af deres egne penge til en pension, som bliver udbetalt til dem selv når de bliver pensionister - blot er der lidt skattefordele når de gør det igennem en pensionsordning. 

Det står kvinderne frit for at betale mere ind hvis de synes at de får for lidt udbetalt - det kan enhver bank fortælle dem om.

Kvinderne bestemmer selv hvor meget barselsorlov de vil tage - artiklen tager udgangspunkt i 2 år.

Meget ofte bliver det kvinderne der tager barselsorloven - ud over de første 6 måneder - fordi familiens økonomi ikke kan klare at undvære mandens indtægt. Og det skyldes vel i høj grad at 80% af alle kvinder gifter sig med en mand, der tjener mere eller meget mere end kvinden. Og hvis manden tjener så meget så må parret vel bruge noget af hans indtægt til hendes pensionsindbetaling. Under alle omstændigheder er det et spørgsmål om at afstemme indtægter og udgifter. Parret kunne jo afstemme udgifterne, så økonomien giver manden mulighed for at tage barsel - det ville alle have godt af. 

Det kan aldrig blive statens opgave at sørge for de, der frivilligt sætter sig i for store udgifter.

Kvinderne trækker sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet (end mænd, formoder jeg).

Og så mener man at samfundet (eller mændene) skal kompensere kvinderne, fordi kvinderne vil have mere frihed!!!!

Kvinderne får det de har sparet op - lige som alle andre får det de har sparet op.

Kvinderne får endda allerede kompensation i form af højere folkepension og større boligydelse.

Og så vil de have mere - og vil endda give det udseende af at det alene er fordi de er kvinder at de får for lidt.

Er der da slet ingen grænser for, hvor meget vi skal støtte kvinderne fordi det er så synd for dem.

Det at kvinderne har lavere løn kan skyldes mange ting.

Jeg vil gerne være enig i at lige arbejde skal betales med lige løn. (Spørgsmålet er hvor mange af Danmarks arbejdende kvinder, der har job, der er direkte sammenlignelige med mænds job. Jeg gætter på max. 5 %, og det er vel ret få at sætte så meget i gang for.)

Generelt er det sådan at mændene har jobs, der er betalt med højere løn (mere ansvar, mere stress, højere timetal) - og i øvrigt betaler mændene ofte denne højere løn med kortere levetid. (Vi kan jo klart se af helbredsstatistikkerne, at jo flere kvinder, der kommer op i hierarkiet og tager jobs på samme niveau som mændene, jo flere kvinder får de dertilhørende livsstilssygdomme)  Så bør vi vel også kompensere mændene for denne kortere levetid - kortere levetid = højere pensionsudbetalinger.

Kulturelt er det mændene, der har haft forsørgelsespligten, og med den følger der et større krav om at komme højere op af karriere-hierarkiet og op af lønskalaen. Arketypisk: jo højere indkomst, jo større værdi på ægteskabsmarkedet. Derfor har mange mænd et job med højere løn end kvinder har. Igennem mange hundrede år har mændene arbejdet og kvinderne gået hjemme. Også derfor har mændene de krævende jobs. Da kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet fik de ufaglærte og lavt rangerede jobs - og i øvrigt deltidsjobs.

Dette er ved at ændre sig - og når den yngre generation om 30  år skal på pension er forholdet nok være ændret væsentligt.

Derudover synes jeg, at der er nogle, der trænger væsentlig mere til kompensation for en lav pension - pga. manglende mulighed for at indbetale til en pensionsordning.

Det er de, der, ufrivilligt, ikke har været på arbejdsmarkedet i et helt arbejdsliv - og derfor ikke har kunnet spare op til en ordentlig pension.

De, der, ufrivilligt, har været arbejdsløse i kortere eller længere tid. Eller de, der ufrivilligt bukker under for arbejdspresset, bliver syge og ender med at blive afskediget og måske ikke får et job igen fordi de er slidt ned. Eller de, der ufrivilligt p.g.a. medfødt eller tilstødt sygdom ender på førtidspension.

Her er da for alvor nogen som trænger til at få hjælp til at få lige så gode vilkår i deres pensionisttilværelse som alle de andre har.

Jeg har skrevet et læserbrev til Information.

Jeg har skrevet et brev til Karen Sjørup.

Jeg har skrevet et brev til Naser Khader.

Arkivfoto: BAM