Ligestilling NU

Artikler

Sex og service - interview med Lone Nørgaard af Anna Libak

Resume (af redaktøren)

(Hele artiklen nederst på siden)

Lone Nørgaard (LN) skriver meget om at det i sidste ende er kvinderne der har styr på alt i husholdningen, og at mændene er svære at få med på en retfærdig deling - ja faktisk tror hun ikke på at det kan lade sig gøre overhovedet.

LN skriver om at kvinderne af egen drift fravælger karrieren. (medmindre de vælger at gifte sig med en rig mand der gør det muligt også for kvinden at få en karriere), og at kvinderne kun føler sig til stede hvis de kaster kødlunser ud foran deres bordherre. (gør kvinden det for at signalere at hun er til stede eller for at sige at hun kan være med i snakken)

 

 

Kommentar (af redaktøren)

Godt nok skrive LN at hun ikke vil være enlig kvinde på 45 uden børn - så hellere mand med kronisk dårlig ånde og kuffert på maven. Men sådan en mand er der nu altså heller ikke meget ved at være - han bliver ikke regnet for ret meget.

LN mener at hvis manden endelig husker noget er det fordi hun har husket ham på det. Det er muligt, men kvinden overlader heller ikke meget selvstændigt initiativ til manden, kvinden vil styre hvad der er vigtigt - det der skal huskes er det som hun mener skal huskes.

Videre giver LN ikke meget for Socialforskningsinstituttets undersøgelse der viser at mænd tager halvdelen af arbejdsopgaverne i hjemmet (er det fordi instituttet ikke giver LN ret???). Her nævner LN f.eks. gulvvask. Igen går det galt fordi det er kvindens norm for hvornår der skal vaskes gulv der bliver bestemmende - prøv dog at lade manden bestemme hvornår gulvet skal vaskes, og så få kvinden til at acceptere denne norm - den er jo lige så gyldig som kvindens norm.

Iøvrigt - hvem er det der har ansvaret for at en bil eller cykel kan køre når der er brug for det - det kan heller ikke bare udsættes til 'engang'.

Det er lidt besynderligt at LN mener at kvinderne til alle tider vil slæbe rundt på en sæk mindreværd så længe de ikke accepterer at det er lige så fint at kunne lave en tre-retters middag som at vide meget om Kosovo-krisen. Der er faktisk mange kvinder der synes at mændene er mindre værd fordi de ikke deltager i hjemmet på lige fod med kvinden, ikke har de samme holdninger og normer som kvinderne i hjemmet - ja faktisk er mændene så lidt værd at man bare skal/kan udstede ordrer til dem, de skal ikke tages med på råd og de bliver ikke tildelt et selvstændigt ansvar med tilhørende bestemmelse.

 

 

Sex og service

”Enlig kvinde med kanariefugl". Det er det, jeg kalder det. Der findes næppe nogen værre position i dette samfund set fra de andre kvinders synspunkt. Vi har forsøgt at pynte på det ved at omdøbe det til single. Men en single er trods alt mest en kvinde på tredive, hvor det hele stadig strutter. Enlig kvinde uden børn på 45 år, det er patetisk, værre kan det ikke blive.

 

Lone Nørgaards egen mand har nu hverken dårlig ånde eller en bodegamuskel. Han har også en karriere, kontorchef, cand.jur., for i lighed med de fleste andre kvinder har Lone Nørgaard, der selv underviser på er voksenundervisningscenter, VUC, giftet sig opad. I modsætning til mange andre har hun dog fået en karriere-mand, der engagerer sig aktivt i børnepasningen af deres to drenge. Så hvad har hun egentlig at brokke sig over i kronik efter kronik i aviserne? Hun har jo fået i pose og sæk!

”Jeg er ikke repræsentativ” siger hun. Og det er de elitekvinder, politikere, kønsforskere og andre, som udtaler sig om kønsspørgsmål, heller ikke. 

”Det er kvinden, der bruger den psykiske energi på at samle alle hverdagens tråde. Jeg tror ikke på de undersøgelser fra Socialforskningsinstituttet, som siger, at mænd og kvinder laver stort set lige meget i hjemmet. For der er forskel på, hvad de laver. Han bygger måske carporten, slår græsplænen og vasker bilen, men hun vasker op, køber ind, passer børn osv. Men så må man skelne mellem livsnødvendige opgaver, der skal ordnes her og nu, og opgaver, der kan ordnes inden for et tidsspand. Man kan ikke udsætte tandbørstningen af lille Manfreds tænder til i morgen, men man kan godt vente med at færdiggøre en carport. Og selv når han tager opvasken og vasker gulvet, er det ofte hende, som har måttet bruge mental energi på at sætte ham i sving. Han vasker op, mens han hører ’Orientering’ på P1, Og når han er færdig, får han udstukket en ny opgave. Hun derimod må konstant bruge tid på at overskue situationen for både ham og sig selv. Det er ikke ligestilling, vel?”

 

”Det er hårdt at indse, at den gamle sandhed om, at kvinder elsker med mænd for at blive gift, mens mænd gifter sig med kvinder for at elske, faktisk er sand. Mænd indgår i fast forhold med kvinder for at få sex og service, Kvinder gør det med mænd for at få status og følelsesmæssig nærhed. Det ene overlæg er ikke mere gustent end det andet. 

 

Og vil man som kvinde gøre karriere og have Nobel-prisen i fysik, så der er som hovedregel ikke mange muligheder, siger Lone Nørgaard. Man kan gifte sig med en søn af Rockefeller, så man kan betale sig til faste omsorgspersoner for børnene og fra skidtet i hjemmet. Man kan også simpelthen fravælge børn.

 

Og selvrespekt eller ej, kønnene er under alle omstændigheder så forskellige, at ligningen aldrig vil gå op. Den søde gud har ifølge Lone Nørgaard skabt manden og kvinden på en sådan måde, at der er lagt i kakkelovnen til eviggyldige problemer. For nej, kvinder kan ikke bare i fremtiden finde sig en arbejdsløs og få børn med. Det er jo status, de vil have i deres ægteskab. Og nej, manden kan ikke bare give sig til at passe børn. For han vil jo have sex og service:

 

Af Anna Libak.

Kilde: BERLINGSKE SØNDAG, søndag d. 1. august 1999.

 

 

Senest opdateret 14. juni 2009