Ligestilling NU - Arbejdsliv |
Resume (af redaktøren)Kvinder arbejder ikke mere end mænd - men de tror det, fordi de sover længere og bruger mere tid foran spejlet og på wc. Forskellen her i Danmark er at kvinder arbejder 11 minutter mere end mændene - men tallene er fra 2001. I f.eks. Italien arbejder kvinder 1,5 time mere end mænd.
|
Kommentar (af redaktøren)Ja, så har endnu en undersøgelse vist at kvinder ikke arbejder dobbelt - ja faktisk arbejder de ikke mere end mænd, når vi medregner både arbejdstid, hjemmearbejdstid og huslig arbejdstid. Tallene for Danmark er fra 2001, og da der generelt igennem mange år har været øget fokus på at mænd også skulle arbejde mere i hjemmene, så må vi antage at denne udvikling også har fundet sted i årene 2001 - 2007, så vi kan måske antage at mænd faktisk arbejder mere end kvinder i dag.
|
Nu kan der endelig blive sat en massiv stopper for den mytomani, som i årevis har underdrejet den vestlige kultur. Uanset hvor meget kvinder beklager sig i Oprah Winfrey, damebladsbrevkasser og til venindeaftener (hvem har i øvrigt tid til den slags?), så er der ikke noget at komme efter:
Kvinder arbejder ikke mere end mænd, heller ikke selvom man regner de huslige pligter med.
Kvinder tror bare, at de arbejder mere, fordi de bruger mere tid på at sove og det, man kunne kalde 'biologiske nødvendigheder'.
I langt de fleste vestlige lande arbejder kønnene nøjagtig lige meget. Mænd er på arbejde længere tid end kvinder, der til gengæld laver mere derhjemme. Når man lægger tallene sammen, når man frem til, at mænd og kvinder arbejder lige længe.
Skrevet i Nyhedsavisen af Rasmus Karkov, raka@avisen.dk