Ligestilling NU - Arbejdsliv |
Resume (af redaktøren)(Uddrag af pressemeddelelsen nederst på siden) Mænd og kvinder har gennemsnitlig lige lang arbejdstid - før evt. børn. Når der kommer børn i familien går kvinder på barsel, og når de kommer tilbage på arbejdet har de ca. 1 time mindre pr. dag. Når lønarbejde og husarbejde regnes under et har kvinder og mænd lige lang arbejdstid. Sammenlignet med 1987 har familierne ½ time længere lønarbejde. Samtidig bruges ½ time mere på husarbejdet. Altså har danskerne 1 time mindre fritid end i 1987. Alligevel er danskerne tilfredse med mængden af deres fritid.
|
Kommentar (af redaktøren)Det ser jo faktisk ret godt ud. De fleste danskere er tilsyneladende tilfredse med deres arbejdsmængde og med deres mængde af fritid. Der er tilsyneladende tilfredshed med at mændene har 1 time mere lønarbejde end kvinderne. Når nu alle er tilfredse, hvorfor skal mændene så have på puklen fordi de ikke laver så meget i hjemmet.
|
Der
er mange måder at måle velfærd på. Èn af dem er at se på, hvor meget tid
vi har til fritid, samvær i familien, arbejde, husarbejde og afslapning. Det har Socialforskningsinstituttet undersøgt og sammenlignet med,
hvordan det så ud i 1987. Knapt 3000 danskere er blevet interviewet og har –
ligesom deres evt. partnere - ført dagbog en hverdag og en weekend-dag om deres
tidsanvendelse. Det er blevet til over 6.500 dagbogsbeskrivelser.
Kvinder og mænd bruger tiden forskelligt
Kvinder og mænd bruger lige meget tid på arbejde, hvis man ser på lønarbejde
og husarbejde under ét. Men mændene har 1 times betalt arbejde mere end
kvinderne. I børnefamilierne er det stadig kvinderne, der tager sig mest af børnene.
Det viser sig da også, at kvinder har lige så mange timer på arbejdsmarkedet
som mænd, før de får børn. Men når de har fået børn, er de hjemme på
barsel, mens børnene er små, og kommer tilsyneladende ikke op på den samme
arbejdstid som før, når de vender tilbage til arbejdsmarkedet.
Yderligere oplysninger om undersøgelsen kan fås hos programleder Jens Bonke 33
48 08 86, mail jeb@sfi.dk
Undersøgelsen Tid og velfærd udkommer som bog primo januar.
Kilde: socialforskningsinstituttets webside, 9. juli 2004