Ligestilling NU

Fritid

Forsikringsprisen afhænger af kønnet

Artikel i MetroExpress (København) 19. marts 2007.

 

Resume (af redaktøren)

(Hele artiklen nederst på siden)

 

Avisen B.T. har, i to omgange,  indhentet forsikringspriser hos ni forskellige forsikringsselskaber og har konstateret at der er forskel på priserne for en mand og en kvinde.

Adresse, boligforhold, arbejdsforhold, fødselsår og kørebehov var det samme.

I 10 af 18 tilbud var det dyrest at være kvinde.

I 4 ud af 18 var det dyrest at være mand.

I 4 ud af 18 var det lige dyrt.

Kommentar og tanker (af redaktøren)

 

Det kan jo være svært at modsige forsikringsselskabernes statistikker.

  

I mange år har det været uhørt dyrt at være ung mand - og forsikringsselskaberne forsvarede sig med at der jo var flere og dyrere skader hos yngre mænd.

  

Det samme kunne jo gære sig gældende for kvinder i de(n) aldersklasse(r) der er blevet indhentet tilbud for.

Statistisk kører kvinder færre kilometre - og med færre kilometre vil der være større usikkerhed i trafikken, og større usikkerhed skaber flere farlige situationer og (formentlig) flere uheld.

  

Hvis der nu gribes ind mod den her påviste skævhed (som jo også nogle steder var dyrest for mænd), så må det helt klart smitte af på forsikringer for yngre mænd.

  

 

Prisen afhænger af kønnet. (Uddrag af artiklen)

Kvinder må ofte betale mere for en bilforsikring end mænd. Oppositionen kræver, at ligestillingsministeren går ind i sagen.

 

Det er uacceptabelt, at kvinder skal betale mere for en bilforsikring end mænd. Derfor vil Socialdemokraterne have ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) til at forholde sig til en dagbladstest, der viser, at flere af landets forsikringsselskaber oplyser forskellige priser på identiske forsikringer til kvinder og mænd.

 

Testens resultat får også Enhedslisten til at reagere. Partiet vil have Ligestillingsnævnet til at undersøge, om forsikringsselskaberne bryder loven om ligestilling mellem mænd og kvinder.

 

 

Fakta om ligestillingsnævnet.
Ligestillingsnævnet behandler konkrete klager over forskelsbehandling på grund af køn.

Ligestillingsnævnet er nedsat som en uvildig, upartisk og uafhængig institution. Det er gratis at rejse en sag for nævnet.

Ligestillingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling mellem kvinder og mænd på alle områder i samfundet. Enhver arbejdsgiver, myndighed eller organisation skal behandle kvinder og mænd lige inden for offentlig forvaltning og erhvervsmæssig virksomhed.

Nævnet har behandlet sager om forskellige entrepriser for kvinder og mænd til diskoteker, uberettiget afskedigelse under graviditet og manglende inddragelse i lønforhandlinger under orlov.

Kilde: ligestillingsnævnet.

 

  

   

Senest opdateret 14. april 2009